Sunfly flyver fortsat
Der her er historien om det nye konkurrencespil www.sunfly.dk fortalt i screenshots.
Den 22. august åbnede konkurrencespillet sunfly.dk på nettet. Køb et lod og vind en rejse.
Sunfly ApS med det fine indskudskapital på kr 50.000 er ifølge CVR-registret ejet af MBJ Invest, bag hvem vi finder 19- (er han blevet 20 siden sidst)-årige Mathias Jensen, som ifølge hans Facebookprofil bor i Dubai, men på CVR-registreret står med en adresse i Ãrhus. C/O dog. Direktøren er unge Frederik Sørensen, der nægter at tale med mig.
Frederik, tag nu den telefon….
På Sunfly kan du købe lodder og deltage i konkurrencer om tre rejser. Du kan også få et medlemskab hvor de automatisk trækker dig for et beløb hver måned. Det sidste bliver du dog helt automatisk, hvis du ender med at købe et kampagnetilbud på ni lodder, for at få fem gratis. Der ender du også som fast månedsgiver. Læs nu det med småt venner…
Alle rejserne og afgangene er fra Århus Charter. Rejserne tilbydes I SAMARBEJDE MED Århus Charter skrev de, og havde et affiliatelink gemt, der gik videre til charterselskabet.
Bureauchefen fra Århus Charter gik nu ud med bål og brand og store ord, medierne gav ham mikrofonen da han råbt svindel og Dubai-bagmænd, der hvor han måske bare burde have råbt misbrug, og hvor medierne bare burde have undersøgt svindlen.
Drengene får efterfølgende lov til at sige “misforståelse og PR spind” i Jyllandspostens mikrofon. Genmæle, hedder det i det fag.
I mellemtiden fjerner Sunfly nu Århus Charters logo. I stedet indsætter de logo fra Julemærkehjemmet og Kræftens bekæmpelse og indsætter teksten; “vi giver alt overskud til de to”.
På chatten (som i kan se til højre) forklarer de til “Peter Nielsen”, der spørger om de har en spilletilladelse, at det (nu) er et almennyttigt spil. Derfor har de ikke brug for en spilletilladelse, som de skriver.
Du skal være en forening. Over 21 år. Og andre spændende ting, for at kalde dig et almennyttigt spil. Og som udgangspunkt skal du have en tilladelse. Men det lader vi lige ligge, for det tænker jeg alle journalister har tjekket op.
Jeg kontakter nu Kræftens bekæmpelse for at spørge om de har et samarbejde med Sunfly, det kan de bekræfte, at de ikke har. Kort efter bliver logoet fjernet. De indsætter nu Danske Hospitalsklovnes logo. Forklaringen lyder til TV2. “Vi havde ikke en aftale, så vi skifter det ud med Danske Hospitalsklovne. Der behøver man ikke have en aftale”, siger unge Mathias i mikrofonen.
Jeg kontakte nu Danske hospitalsklovne, der lyder en smule overrasket over, at Sunfly allerede har sat deres logo ind, da de blot to minutter før jeg ringer, havde talt med Sunfly, hvor de havde fået pænt besked på, ikke at bruge deres logo før der forelå en godkendt aftale. For som en dygtig NGO, tjekker Danske Hospitalsklovne naturligvis deres samarbejdspartnere godt.
Nu blev også det logo fjernet.
Det bliver i stedet erstattet med en afstemning. Hvem skal vi give overskuddet til, spørger Sunfly drengene. Smart, drenge. For så behøver I jo ingen aftale. 😉
Indtil nu har Sunfly-drengene været igang med en smuk omgang rygcrawl, det må jeg give dem. Sjældent har jeg set et koncept, ændre sig på så kort tid. Næsten lige så hurtigt, som de ændrer tidspunktet for lodtrækningerne, der er gået fra 6 dage i fredags til 24 dage om mandagen.
Men nu er jeg tilgengæld ved at være klar til at spille. Så jeg opretter en profil og prøver at betale mig til et lod på kr. 5. Da jeg kommer ind til betalingen, ser jeg, at man kan betale med dankort. Dankort gør mig glad, for så ved jeg at nets har lidt styr på dem. Eller har de?
Som i kan se øverst i spillet, skal mit spillelystne alter ego, passe på ikke at benytte sig af tilbudet, især fordi mit fornutige jeg ved, at jeg så hænger på et abonnement.
Så jeg skriver til Nets. Kære Nets, er jeg ved at betale til en 19 åriges vilde eventyr i Dubai eller er det her en helt legit konto. Nets udtaler “at det lader ikke til at webshoppen har en sådan en dankort indløsningsaftale, hvorfor vi nu er i gang med at kontakte dem”.
Og her stopper spillet så for mig. For jeg kunne jeg jo blive ved med at fremhæve små sjove ting.
Som hvordan folk har modtaget reklamemails fra dem, uden at havde afgivet tilladelse til den slags reklame. Eller at mine mine facebookvenners navn og billede vises på deres website, selvom de aldrig har tilmeldt sig siden.
Eller at du som spillelysten bruger på deres website, samtidig giver tilladelse til, at dine informationer bliver solgt til tredjemand, som vi jo ikke aner hvem er.
Eller den lille detalje, at Mathias ejeren, der udtaler til medierne, at de intet har med Dubai at gøre, jo selv står oprettet på sin facebookprofil som bosiddende i Dubai.
Men jeg tror jeg stopper nu. Og så håber jeg at der er nogle (aflønnede) journalister, der vil dykke lidt mere ned i den her historie, i stedet for bare at holde mikrofonen.
Eller måske bare ringe til Mathias’ far, og beder ham holde ham lidt i ørerne? For selv en 19 årig kan have brug for en overhaling hjemmefra.