Der hænger et liv i træerne
I Folkets Park på Nørrebro er bladene faldet af og erstattet af plastikposer.
Det er mandag eftermiddag, og mørket er ved at sænke sig over Folkets park på Nørrebro.
Det er en af de første dage med frost i luften. Legepladsen ligger øde hen og parkens bænke står tomme. Der er liv i lokalerne hos Kirkens Korshær’s varmestue. Områdets hjemløse er begyndt at indfinde sig, og tre afrikanske mænd, skutter sig udenfor i kulden, imens en hjemmerullet cigaret skifter hænder.
Parkens træer, står som sorte silhuetter op mod den mørkeblå himmel. Vinteren har fjernet deres blade og erstattet dem med plastikposer. Her hænger Nettos skriggule pose, og lyser op blandt sorte affaldsække. IKEAs velkendte blå nylontaske, hænger fyldt til det yderste over en sammenrullet måtte, af den slags, som man ser nørrebro-pigerne med, når de er på vej til ugens yogatime.
Det er en helt almindelig eftermiddag på Folkets Plads.
Et migranttræ
Historien om træerne med poserne, er også en historie om byens migranter. Dem uden et fast tag over hovedet, og et sted at opbevare deres private ejendele.
I Kirkens Korshærs varmestue, hvor hjemløse både kan få et måltid mad, og de 30 første også en varm seng at sove i, er 80 procent af de hjemløse fra Afrika.
”Det er dem hænger deres ejendele i træerne”, udtaler Alice Skjelbo, mangeårig leder af stedet.
Hvorfor det lige er afrikanerne, der vælger den løsning, ved Alice Skjelbo ikke. ”Det er måske kulturelt,” siger hun, mere som et åbent spørgsmål, end som et egentligt svar.
”Det er for at have mine ting i fred”, forklare den unge afrikanske mand mig. Det gør han på flydende engelsk. Han er født i Biafra. Han ankom fra Schweiz til København for tre dage siden, og han ønsker ikke at oplyse sit fulde navn. Han fortæller at det ikke er specielt for København, at de hænger poser i træerne. Også i Schweiz hang han sine ejendele op.
Træerne på pladsen, er blevet afrikanernes skab og deres sikkerhed. Et migranttræ! Løftet op fra jordens fugt og væk fra kommunens affaldsvogne.
Kommunen brændte deres pas
Det har ikke altid været muligt for de hjemløse, at have deres poser i fred på pladsen.
I 2012, valgte Københavns Kommune, at fjerne de mange poser, der var på Folkets Plads. De hjemløses ejendele blev samlet sammen, og i samarbejde med Københavns politi, blev de sendt til forbrændingen.
Sofie Weinreich, leder af hjemløsecafeen Grace, udtalte dengang til DR, at hun efterfølgende kontaktede Københavns Politi, og her fik hun besked på, at man ikke anså de hjemløses ting som hittegods, men vurderede det som værdiløst affald, og derfor blev det sendt til forbrænding.
”Alt hvad de havde. Deres pas. Deres soveposer. Alt blev smidt op på lastbilerne og kørt væk” fortæller Sofie Weinreich. (kilde: dr.dk)
Efter denne hændelse tilbød Kirkens Korshær nu de hjemløse, at de kunne have deres poser i varmestuens baggård. Der var dog for mange poser, til de i længden, kunne forsvare det, overfor beboerne i ejendommen. Så poserne kom tilbage på pladsen, og en stor del af dem, blev hængt op i træerne. Siden da, har poserne hængt, som en helt naturlig del af træerne og pladsen. Og ifølge Alice Skjelbo uden kendte klager fra naboer eller parkens gæster.
I dag fjerner Københavns kommune ikke de hjemløses ting i parken. Ifølge Bianka Saarnak, Centerchef hos Teknik- og Miljøforvaltningen, betragter kommunen i dag ikke poserne som skrald, men som personlige ejendele, og som hun udtaler, ”det skader jo ikke træerne.”
Kommunen holder fortsat opsyn med pladsen. Men man ønsker i dag, ikke at forringe de hjemløses kår yderligere ved at fjerne poserne. De skal også være der,” lyder det fra Center- og Miljøforvaltningens Bianka Saarnak.
Når mørket sænker sig
Det er blevet mørkt, cigaretten er røget, og de tre afrikanske mænd er klar til at gå ind i Kirkens Korshærs’ varme stuer.
Af de tre, er det kun Francis, der har præsenteret sig med navn. De andre ønsker at være anonyme. ”Jeg er altid bange for, at politiet kommer og sender mig tilbage”, udtaler den unge mand fra Biafra, om hans behov for anonymitet.
Francis er ikke bange, for at fortælle hvem han er, og at han er en af dem, der har sine ting i træerne.
”Jeg er jo hjemløs. Jeg har ingenting,” siger han på gebrokkent engelsk. ”Og så bliver poserne jo ikke våde, når de hænger der,” siger han, inden han vender ryggen til, og forsvinder ind i Kirkens Korshærs’ stuer.
Tilbage på pladsen, står to østeuropæisk udseende mænd og roder i en stor bunke med plastikposer, der ligger op ad et af træerne. De hilser afmålt. På spørgsmålet om, hvorfor de ikke hænger deres poser i træerne, svarer de afmålt, ”I don’t understand,” lukker samtalen og tager to poser hver og forlader pladsen.
En amerikansk turist på cykeltur, har fundet vej til parken. Han står med sin Iphones kameralinse rettet op imod træerne, klar til at tage et billede. ”Det er et interessant træ,” siger han på engelsk, ”det fortæller historien om en by.”
Faktaboks: Folkets park er placeret imellem Stengade og Griffenfeldsgade på Nørrebro. Folkets Park blev grundlagt i 1971 som et privat initiativ fra kvarterets beboere, efter en nedrivning af en tidligere boligbebyggelse. Den blev i 2000 officielt anerkendt som grønt areal og park. Parken er siden renoveret i 2008 og igen i 2014. Parken har været kendt for sin mangfoldighed og for at tiltrække både unge bandemedlemmer, hjemløse og områdets beboere.
by 